Grundtvig kaldte højskolen for ”livets skole”. Hvad ligger der i det, og hvordan skal højskolernes formålsparagraf om livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse forstås i en nutidig sammenhæng? Det giver forstander Mads Rykind-Eriksen sit bud på i sin velkomsttale til det forårshold, som netop er startet på Rødding Højskole.
Artiklen har været bragt som kronik i Flensborg Avis den 5. februar 2022.
Kære elever, kære forårshold. Hjertelig velkommen til Rødding Højskole!
Vi har med forventning og spænding set frem til at modtage jer. Selvom vi har prøvet det før – nogle af os mange gange – er vi alligevel spændt. For hvem er I, og hvordan vil I sætte jeres præg på dette forårshold? Spændingen er sandsynligvis gensidig. Også I må sidde med sommerfugle i maven og tænke: ”Hvem er de hundrede andre, som jeg på et fremmed sted skal dele liv og dagligdag med de næste måneder?”
At tage på højskole er et eksperiment. I træder ind i en ny verden. I skal møde nye mennesker, bo sammen med nogen, I ikke kender, have fag, I måske aldrig har haft før, og opleve en landsdel, hvor I måske aldrig har været. I vil erfare, at samværet med hinanden, med os lærere og andre ansatte ikke bare sker i undervisningen, men også udenfor, over kaffen, til måltiderne og om aftenen, når vi sidder i dagligstuen, i værkstederne – eller hvor vi ellers mødes.
Det særlige ved højskolen er, at den er eksamensfri. Med andre ord har I valgt en skoleform, hvor man lærer af lyst og ikke af pligt, fordi der er en eksamen, man skal op til. Tænk, kun at lære af lyst! Det er utroligt inspirerende og motiverende, når man brænder for noget og kan arbejde med det både dag og nat – og sammen med andre.
I vil opleve, at det at være på højskole ikke bare drejer sig om at lære nyt, at blive fagligt dygtigere, og forhåbentlig – hvis I ikke allerede ved det – finde ud af, hvilken uddannelse I kunne tænke jer at starte på. Højskole er meget mere. Højskole er fællesskab, at møde andre, der tænker anderledes end en selv, at få nye ideer, at prøve grænser af; højskole er at få udvidet sin horisont, højskole er dannelse, højskole er at blive klogere på sig selv, på andre, og den verden vi er en del af.
Vi på højskolen har tårnhøje ambitioner. Vi ønsker at give jer en menneskelig ballast med herfra, så I ikke risikerer at blive blæst omkuld i jeres eget liv eller farer vild i fællesskabet. Vi vil skabe livsduelige mennesker, selvom vi hver især har vores at slås med – såsom angst, stress, depression, følelsen af ikke at slå til og bekymringer i det hele taget – ja, så er målet, at I i løbet af opholdet vil få øjnene op for livets storhed, som vi synger det med Jens Rosendal i ”Du kom med alt det der var dig”, hvor det lyder: ”… at livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær”.
Derfor er det også, at Grundtvig kaldte højskolen ”livets skole”. Det at gå i skole, hvad enten det er børne-, efter- eller højskole, er så meget mere end ”blot” at tilegne sig viden og en række færdigheder. Skolen for livet skal gøre den enkelte i stand til at mestre livet og få øjnene op for underet: at verden er skabt, at jeg er sat i denne verden – med den udfordring, at der ikke er fulgt nogen brugsanvisning med til, hvordan jeg skal leve og håndtere livet som menneske. Det er vores livsopgave hver især, og det er vores håb, at højskoleopholdet og den livsoplysning, I får her, vil give jer inspiration og afklaring til at finde den vej i livet, I vil gå.
I højskolernes formålsparagraf står der også, at vi skal give ”folkeoplysning”. Hvad menes der med det? Ja, man kan starte med at spørge sig selv, hvad det vil sige at tilhøre et ”folk”. I daglig tale bruger vi ordet ”folk” om det danske folk, det svenske folk og det tyske folk – som der også står på Rigsdagsbygningen i Berlin: ”DEM DEUTSCHEN VOLKE”.
”Folk” er ikke et ord, vi bruger så ofte. I stedet taler vi mere om kultur: dansk kultur, amerikansk kultur, kinesisk kultur. Kultur handler om det, der binder os sammen, og som gør, at vi kalder os danskere, nemlig sproget, historien, naturen, styreformen, traditionerne, værdierne, vores kristne kulturbaggrund, årstiderne m.v. Det er disse begreber, der danner rammen om vores danske fællesskab, og som vi ønsker at gøre jer endnu mere bevidst om i løbet af jeres højskoleophold. Altså, at I som enkeltindivider ser jer selv fortalt ind i det store fællesskab, og fordi vi nu engang bor i det land, vi kalder Danmark, da det fællesskab som vi kalder det danske folk. Det er viden og bevidstgørelsen om dette fællesskab, vi kalder folkeoplysning.
Den bog, som I sidder med i jeres hænder, og som vi lige har sunget fra, hedder Højskolesangbogen. Det er højskolernes egen sangbog, og dens sange sætter netop ord på livs- og folkeoplysningen. Derfor synger vi fra den hver dag.
I højskolernes formålsparagraf står der også, at I skal have ”demokratisk dannelse” med fra jeres højskoleophold. Og hvad er så det? Demokratisk dannelse handler om at gøre jer bevidst om, hvad det er for en styreform, vi har i Danmark, nemlig den, som vi kalder folkestyre, hvor det er folket og ikke en enevældig konge, en diktator eller et præsteskab, der styrer.
Det ikke er noget naturgivent, at vi har demokrati i Danmark. Demokratiet er ikke noget, der er faldet ned fra himlen. Tværtimod. Demokrati forudsætter engagement. Forud for grundlovens stadfæstelse i 1849 var der nogen, som kæmpede for folkestyrets indførelse. Ligesom der var frihedskæmpere, der under Anden Verdenskrig gav deres liv for, at vi kunne leve i et frit land. I dag behøver vi blot at se til Østeuropa, hvor retsstaten er under pres i Polen og Ungarn.
Demokratisk dannelse handler således om, at hver generation skal forstå, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har demokrati i Danmark, og passer vi ikke på det, risikerer vi, at det smuldrer mellem fingrene på os. Sådan som man kan frygte, det sker i disse år i USA.
Demokratisk dannelse handler også om at tage medansvar for vores fælles fremtid og have vilje og mod til at engagere os i tidens store udfordringer: klimaet, migrationsstrømmene, Europas forhold til USA, og hvordan vi fremtidssikrer vores velfærdssamfund.
Hvis livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er målet, hvad er da midlet? Det er den ganske almindelige hverdag, vi skal have sammen de næste fem måneder. Med undervisning, samtaler over maden, caféaftener, fælles studietur ud i Europa og hovedfagsture ud i den store verden samt ikke mindst samværet og festerne.
Vi har lagt os i selen for at skabe et spændende og godt forår, og lærerne har forberedt sig grundigt. Vi har planlagt en række spændende Rødding-debatter hver onsdag formiddag, hvor vi sætter aktuelle spørgsmål til diskussion. Vi har inviteret en lang række begavede foredragsholdere og dygtige musikere til de ugentlige højskoleaftener. Vi skal på fælles udflugt til Sydslesvig og det danske mindretal, og vi skal til kongernes Jelling og Gudenåens udspring. Vi skal til Vadehavet og overnatte på Mandø, have temauge og arrangere Flors Festival. Ikke mindst skal vi til afstemningsfest i Sønder Hygum for at fejre Sønderjyllands genforening med Danmark, og vi skal markere befrielsen den 4. maj, hvor tidligere udenrigsminister Per Stig Møller taler, og så skal vi fejre grundlovsdag sammen med byen med et stort arrangement.
Det er noget af det, vi har planlagt for jer. Hertil kommer alt det, I finder på. Kig på hinanden herinde – ansatte og elever – det er os, der sammen skal skabe forårsholdet 2022 på Rødding Højskole. Og husk: højskole, det er noget, vi laver sammen!