Hvad er Røddingprisen?

Nominér en prismodtager

I udvalget vil vi gerne inddrage Elevforeningens medlemmer i udvælgelsen af en prismodtager af Røddingprisen 2025.

Nedenfor kan I læse Elevforeningens nedskrevne vedtægt om Røddingprisen, som definerer og beskriver, hvem eller hvad Røddingprisen skal uddeles til. Nedenfor kan du nominere en potentiel prismodtager, og du skal også skrive en begrundelse for hvorfor du mener, at netop den person eller forening skal modtage prisen. Vi ser gerne, at du tager udgangspunkt i vores vedtægter.

Det skal understreges, at det i sidste ende er udvalget, som vælger hvem der skal modtage Røddingprisen.

Hvem skal modtage Røddingprisen 2025?

    Udvalget består af

    Repræsentant for Elevforeningens bestyrelse

    Jonas Hansen

    Forretningsfører v. Rødding Højskole

    Steffen Nikolajsen

    Repræsentant for Elevforeningens bestyrelse

    Malthe Beskos

    Tidligere elev fra efteråret 2019

    Astrid Serup Hass

    Lokal i Rødding

    Gunnar Gram

    §20 Røddingprisen

    Stk. 1. Røddingprisen tildeles personer, foreninger eller organisationer, som har været med til at skabe den kulturelle og historiske rodfæstethed, der giver styrken til at være en deltagende medborger i et globaliseret samfund.

    Stk. 2.a. Udvalgskomitéen består af 5 personer, hvor to af kandidaterne er fra Elevforeningens bestyrelse.
    Stk. 2.b: Elevforeningens bestyrelse vælger herudover tre repræsentanter til komitéen bag Røddingprisen: Én repræsentant mellem elevforeningens medlemmer, én repræsentant i Rødding Højskoles personale eller bestyrelse, samt én repræsentant udefra.
    Stk. 2.c: De udpegede medlemmer, jf. stk. 2.b sidder i udvalgskomitéen i højest 3 år.

    Stk. 3.a. Det påhviler Elevforeningen at styrke kendskabet til prisen overfor foreningens medlemmer, og gøre en indsats for at indsamle kandidater som komitéen kan udpege prisen til.
    Stk. 3.b. Elevforeningen kan uddele Røddingprisen årligt i forbindelse med elevmødet, jf. §7 stk. 1.b.
    Stk. 3.c. Røddingprisen bliver udbetalt til modtager via bankoverførsel.