Man behøver ikke befinde sig længe i Københavns gader for at opdage, at tekstilhåndværk er en trend. Flere og flere lærer at strikke og hækle, og andre håndværk, som plantefarvning, er også på vej frem. Plantefarvning var sidst populært i 70’erne, hvor mange nok tænker på batik, der hittede blandt hippierne. Men det ældgamle håndværk kan faktisk spores helt tilbage til jernalderen. Viden om tekstilhåndværk blev traditionelt givet videre fra generation til generation, og selvom det ikke nødvendigvis er sådan i dag, så er håndværk stadig et samlingspunkt, der er med til at starte samtaler på tværs af generationer.
I denne artikel finder du to basisopskrifter samt en lille oversigt over nogle planter, hvormed du nemt kan komme i gang med plantefarvning derhjemme. Når du giver dig i kast med plantefarvning, så husk:
- Brug ikke redskaber til madlavning, efter de er brugt til plantefarve
- Luft ud undervejs
- Pas på dit tøj og dit køkken, da det er farve, du arbejder med
Basisopskrift på plantesuppe
Til 100 g tekstil:
- En stor gryde, emaljeret eller i rustfrit stål
- 5 liter vand
- ca. 200 g tørrede eller 400 g friske planter (generelt jo mere plantemateriale desto mere farve)
- Saks
- Si
- Termometer
- Grydeske
Start med at findele planterne med saksen, hvorefter de lægges i gryden med vand. Bring plantesuppen i kog i 1-2 timer, hvorefter den køles ned – gerne over natten.
Si og vrid plantematerialet fra suppen. Tilføj vådt tekstil til plantesuppen og varm op til 80-90° under omrøring. Tekstilet skal kunne flyde frit i plantesuppen. Efter en times tid ved denne temperatur køles tekstilet ned, gerne i plantesuppen og over natten. Herefter tages det op, slynges for overskydende plantesuppe og skylles grundigt til vandet er klart. Nu slynges tekstilet for overskydende vand. Herefter hænges det til tørre.
Tip: Man kan have sit plantemateriale i vaskeposer og farve samtidig med at man koger plantesuppen – husk dog at røre jævnligt, så farven fordeles.
Opskrift på bejdsning af animalske fibre
Animalske fibre er hår eller uld fra dyr, fx får. Før farvning bør tekstilet bejdses. Dette er en forbehandling af fibrene, så de tager imod farven, og farven holder bedre.
Til 100 g tekstil:
- En stor gryde, emaljeret eller i rustfrit stål
- Grydeske eller rørepind
- Vægt
- 20 g alun
- 5 liter vand (+ vand til udblødning og skylning)
- Termometer
Start med at dække tekstilet med lunkent vand. Når tekstilet er gennemvædet, presses vandet forsigtigt ud – du må endelig ikke vride animalske fibre.
Nu laves bejdsevandet ved at opløse alun i ca 5 liter vand. Vandet skal have nogenlunde samme temperatur som fibrene har, så de ikke får et chok. Når alunen er opløst, lægges tekstilet i gryden, og der varmes op til 90°. Under opvarmningen røres der jævnligt forsigtigt rundt. Dit tekstil skal kunne flyde frit i gryden. Temperaturen holdes i 1-2 timer. Lad herefter vandet og tekstilet køle lidt ned, eventuelt over natten. Skyl nu tekstilet grundigt i vand, svarende til temperaturen på det vand det ligger i, så fibrene ikke får et chok. Efterfølgende kan garnet enten bruges direkte eller hænges til tørre.
Bejdsevandet kan bruges en gang til, hvor der tilføjes 10 g alun per 100 g tekstil.
Opskrift på bejdsning af plantefibre
Plantefibre er vegetabilske fibre, som fx bomuld.
Til 100 g tekstil:
- En stor gryde, emaljeret eller i rustfrit stål
- Grydeske eller rørepind
- Vægt
- Glas
- Ske
- 10-30g garvesyre
- 12 g alun
- 1,5 g soda/natriumkarbonat
- 2x 5 liter vand (+vand til udblødning og skylning)
- Handsker
- Termometer
Start med at lægge tekstilet i blød i nok vand til at dække det. Når tekstilet er gennemvædet, presses vandet forsigtigt ud.
Nu skal tekstilet først behandles med garvesyre. Her blandes garvesyre med 5 liter vand. Bruger du garvesyre i pulverform, opløses det først i lidt varmt vand, hvorefter der tilsættes den rette mængde vand. Tekstilet lægges i vandet og det varmes op til 70°. Temperaturen holdes i 1-2 timer. Herefter skylles tekstilet grundigt i vand.
Garvesyre-vandet kan bruges en gang til, men bruges det koldt, skal tekstilet være i vandet i 6-8 timer.
Nu skal tekstilet behandles med alun. Her skal du bruge et par handsker, da der bruges soda. Alun opløses i vand i en gryde. Herefter opløses soda først i et glas med vand og tilsættes til gryden. Vandet varmes op til 70°, og temperaturen holdes i 1-2 timer. Herefter skylles tekstilet grundigt i rent vand, svarende til temperaturen på det vand det ligger i. Efterfølgende kan tekstilet enten farves direkte eller hænges til tørre.
Alunvandet kan også bruges en gang til, men bruges det koldt, skal tekstilet være i vandet i 6-8 timer.
I naturen og i bioaffaldet findes de smukkeste nuancer
Mange planter kan bruges til plantefarvning, men nogle er bedre end andre. En tommelfingerregel er, at fødevarer ikke er farveægte, hvilket betyder at farven falmer hurtigere. Dog er løgskaller ret holdbare, i modsætning til eksempelvis bær og kål. Du kan gå på jagt efter planter i vejkanten, på marken eller i skoven. Generelt giver mange af de naturlige planter i Danmark gullige og grønlige nuancer.
Blandt de mest tilgængelige farvekilder er:
- Røde løgskaller: olivengrønne nuancer
- Gule løgskaller: orange, gule og okker nuancer
- Sten og skaller fra avocado: lyserøde, laksefarvede og lyse orange nuancer (Sten og skaller kan passende fryses ned, til du har nok materiale – undgå frugtkød)
- Røllike, hele planten: gule, sommertider grønlige nuancer
- Rejnfan, hele planten: gule nuancer
- Gyldenris, hele planten: gule nuancer
- Blade fra et æbletræ, pæretræ, mirabelletræ: grønlige og gullige nuancer
- Den grønne skal fra valnødder, samt træets blade: brune nuancer
- Valnød er især god til animalske fibre