Ofte stillede spørgsmål

Hvad får jeg ud af et medlemskab?
Et medlemskab i Elevforeningen for Rødding Højskole er en genvej til at opretholde en tilknytning til højskolen og til sin årgang. Elevforeningen opretholder kontakten mellem de gamle elever og skolen, og afholder hvert år tre arrangementer, der har til formål at genforene gamle elever med skolen og deres årgang. Som medlem af foreningen får du rabat på alle arrangementer elevforeningen afholder på højskolen, dvs. Julefrokost, Forårsfest, og Elevmødet. Du får som medlem også tilsendt Årsskriftet fysisk eller digitalt hvert år, alt efter hvad du ønsker.

Hvilke typer af medlemsskaber kan jeg have?
Der er to typer af medlemskaber:

1 års medlemsskab: 120 kr. Dette medlemsskab er gældende for ét år. Har du således fornyet dit medlemsskab med 1 år i slutningen af 2023 eller i starten af 2024 vil dette medlemskab gælde for året 2024.
5 års medlemsskab: 500 kr. Dette medlemskab er gældende for fem år. Har du således fornyet dit medlemsskab med 5 år i slutningen af 2023 eller i starten af 2024 vil dette medlemskab gælde til og med året 2028. 

Jeg meldte mig ind i elevforeningen ved afslutningen af mit højskoleophold. Hvornår udløber mit medlemskab?
Da årgangene på Rødding ikke følger kalenderåret gælder der særlige regler ved indmeldelse i elevforeningen for nyligt afsluttede hold.

1 års medlemskab: eksempler
Forårshold: Du gik på forårsholdet 2021, F21. Ved afslutningen af dit ophold melder du dig ind i elevforeningen med et 1-årigt medlemskab. Da gælder dit ene år til og med 2022.
Efterårshold: Du gik på efterårsholdet 2021, E21. Ved afslutningen af dit ophold melder du dig ind i elevforeningen med et 1-årigt medlemskab. Da gælder dit ene år også til og med 2022.

5 års medlemskab: eksempler
Forårshold: Du gik på forårsholdet 2021, F21. Ved afslutningen af dit ophold melder du dig ind i elevforeningen med et 5-årigt medlemskab. Da gælder dit medlemskab til og med 2026.
Efterårshold: Du gik på efterårsholdet 2021, E21. Ved afslutningen af dit ophold melder du dig ind i elevforeningen med et 5-årigt medlemskab. Da gælder dit medlemskab også til og med 2026.

Hvornår er jeg jubilar?
Jubilar-år beregnes ud fra det år, du afsluttede dit ophold på højskolen.
Gik du på Rødding Højskole i sommeren 1965 er du således jubilar i 2025.
Gik du på Rødding Højskole i vinteren 1984-1985 er du ligeledes jubilar i 2025.
Gik du på Rødding Højskole i foråret 2024 er du jubilar i 2029.
Gik du på Rødding Højskole i efteråret 2023 er du jubilar i 2028.

Fornyes medlemsskabet automatisk?
Medlemsskabet fornyes ikke automatisk, og man skal derfor selv aktivt fornye eventuelle udløbne medlemskaber ved at betale kontingent.
Ved man, at man gerne vil være medlem over en længere periode, kan man med fordel lave en fast overførsel i januar på 120 kr. pr. år til elevforeningens konto. Alternativt kan man købe et medlemsskab for fem år ad gangen.

Jeg er i tvivl om noget ved mit medlemsskab
Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte medlemsadministratorer Cornelius Gosvig eller Astrid Schelde Harbo på rhmedlem@gmail.com, eller skrive til os på Facebook eller Instagram. Om nødvendigt kan vi også kontaktes på henholdsvis +45 25 30 72 54 og +45 22 52 83 03.