Mads Rykind – Rødding Højskoles Elevforening

jan 11

Bopælstilknytningen sikrer lokalt engagement

By Mads Rykind Årsskrift 2023, Årsskrifter No Comments

De fleste højskoler er rejst af aktive borgere på den egn, hvor højskolen ligger. Hvis bopælstilknytningen for forstandere og lærere forsvinder, får det afgørende konsekvenser for forholdet mellem højskolerne og lokalsamfundene, og det forstærker afviklingen af yderområderne.

Artiklen er et redigeret debatindlæg bragt i Højskolebladet nr. 1, februar 2023

I 2018 rejste vi debatten om bopælstilknytning. Frem til begyndelsen af 00’erne boede praktisk talt alle forstandere og mange lærere på højskolerne, men i 2018 viste en undersøgelse, at kun 67% af forstanderne og 24% af lærerne boede på eller ved skolerne.

Højskoleforeningen, FFD, lovede at gøre noget ved sagen, og det blev indskrevet i FFD’s handlingsplan, at man ville ”afdække mulighederne – bredt set – for at øge incitamenterne for både skole og ansatte (forstandere, lærere og øvrigt personale) til, at man kan bo på skolen, og sætte fokus på, hvordan bopælspligt, samvær, ansættelsesformer m.v. har – og kan få – indvirkning på opfyldelsen af højskolernes formål og hovedsigte.”

Dette løfte er siden blevet gentaget i de efterfølgende handlingsplaner. Men det er varmt luft, for intet er sket. Alt imens fortsætter bopælstilknytningen med at falde, hvilket bekræftes af den seneste undersøgelse af forstanderes og læreres ansættelsesforhold fra november 2021.

Heraf fremgår det, at det nu – bare fire år senere – kun er 60% af forstanderne og 22% af lærerne, der bor på eller ved højskolerne. Med andre ord forsvinder en vigtig del af skoleformens DNA med foruroligende hast.

Denne udvikling bekymrer tilsyneladende ikke FFD’s bestyrelse, ej heller synes den at bekymre foreningens medlemmer i nævneværdig grad. Hvorfor mon?

En nærliggende forklaring kunne være den hastige udskiftning blandt forstandere og lærere, der sker i disse år med et stort traditionstab til følge. Eller at der gennem de seneste 10-15 år har indsneget sig en skelnen mellem arbejde og fritid, så man ikke længere betragter dét at være ansat på en højskole som en livsform.

I stedet for at gribe fat om nældens rod taler FFD om at styrke hjemligheden på højskolerne. Men ægte hjemlighed udspringer af, at man bor på eller ved skolen. Kører man hjem efter endt arbejdstid, vil man mangle, og man vil ikke dele fælles hverdag med eleverne og mærke den puls, der er på højskolen.

Hvor eleverne med rette kan forvente at møde en sammenhæng og et nærvær udtrykt i en livsform, oplever de i stedet en instrumentaliseret hverdag opdelt i en arbejds- og fritidstænkning, hvor forstanderen og lærerne stempler ind og ud.

Højskolen bevæger sig fra at være et værested til at blive et arbejdssted, hvor man i værste fald kommer som gæst. Især i disse år er det bekymrende, fordi så mange unge mistrives og lider af angst og stress, og de derfor mere end nogensinde har brug for vores nærvær.

Højskolernes lokale forankring

Når vi holder fast i debatten, er det, fordi vi mener, at vi har fat i noget af vital betydning. Ikke blot for højskolen, men også for det lokalsamfund, der omgiver højskolen. Bopælstilknytningen er nemlig også af afgørende betydning for forholdet mellem højskolen og lokalsamfundet.

De fleste højskoler er rejst, fordi folk på egnen ville det. Det seneste eksempel er Højskolen Mors, hvor ildsjæle på øen og i Flade, hvor højskolen ligger, har taget initiativet, rejst midlerne og brugt hundredvis af frivillige arbejdstimer på at gøre idé til virkelighed.

Derfor er det også naturligt for Højskolen Mors, at forstander og lærere bor på eller ved skolen, for man kan ikke være en integreret del af det lokale fællesskab, som har skabt skolen, hvis man kommer pendlende dertil.

Rødding Højskole var ikke blevet genrejst for 16 år siden, hvis det ikke havde været for lokalbefolkningen. Den betydning, vi siden har haft for hinanden – skole og egn – er vigtig for begge parter. En veldreven højskole sætter Rødding på landkortet, og en aktiv og levende by har ikke bare betydning for os, der bor og arbejder på højskolen, men også for vores elever og kursister.

Siden genstarten har Rødding Højskole haft en lokal havegruppe på 30-40 personer, der fem gange om året kommer og ordner alle udenomsarealerne. Det er med til at knytte tætte bånd til lokalsamfundet, som forpligter, og vi på højskolen sørger for, at skolen er Rødding by og egns kulturelle midtpunkt. Hvert år åbner vi dørene for over 175 foredrag, koncerter, debatter m.v. Vores højskole er også stedet, hvor borgernes frivillige foreningsliv kan udfolde sig.

Det vigtigste bindeled mellem højskole og egn er, at vi på højskolen viser, at vi bor i byen, og at vores børn går i børnehave og skole i Rødding. Vi møder de andre forældre og får venner iblandt dem. Vi lader os vælge til skole- og kommunalbestyrelser og viser vores engagement i det lokale. Vi går i kirke, til sport, i biografen, til borgermøder osv., fordi vi er borgere i Rødding, og det er egentlig også, hvad en lokalbefolkning kan forvente af os.

I jubilæumsbogen fra 2019 ”Viljen til Rødding” udtaler en borger, der har boet i Rødding det meste af sit liv: “Jeg synes, det er prisværdigt, som de [forstanderparret] er blevet en del af byen. Derfor er det også godt, at de kæmper for at lærere og forstander skal bo på den højskole – eller efterskole – de er tilknyttet. Den nye forstander på Rødding Fri Fag- og Efterskole bliver boende i Grindsted. Her går hans børn i skole osv. Jeg kender alle undskyldningerne for ikke at flytte hertil. Men det skal være sådan, at man også er der i weekenden og om aftenen. At deres børn går i skole med vores børn. At lederen engagerer sig i byen, som Mads gør. Det giver et helt andet forhold mellem byen og skolen. Det andet er bare en fremmed – og den dag, han er væk, opdager man det ikke.”

Det udsagn er vi enige i. At ville en højskole er også at ville dens lokalsamfund så meget, at man vil bo og leve der.

Højskolerne har altid været en del af lokalsamfundet, hvilket ikke mindst skyldes, at forstanderen, lærerne og det øvrige personale har boet på eller ved skolen. De havde så at sige en egeninteresse i at være virksomme det sted, de boede.

Medborgerskab i praksis

Når en højskoles forstander, lærere og øvrige personale integrerer sig og er aktive borgere i deres lokalsamfund, kommer det ikke blot eleverne til gode, men det viser dem også eksempler på, hvad det vil sige at være medborger i praksis.

Bor forstander og lærere ikke længere på højskolen, siger det sig selv, at tilknytningen mellem skolen og lokalsamfundet bliver svagere, og skolerne risikerer at blive lukkede satellitter, der kun af historiske grunde ligger det pågældende sted, men nu afsondret fra resten af lokalsamfundet.

De fleste højskoler ligger i det såkaldte Udkantsdanmark. Ved at opretholde og prioritere bopælstilknytningen har højskolerne en enestående mulighed for at være med til at skabe liv i de udkanter, der står i fare for at blive funktionstømt, ved at højskolens ansatte engagerer sig i den lokale folkeskole, friskole, kirke, foreningsliv og politik.

Tømmes lokalsamfundet omkring en højskole for indhold og liv, fordi befolkningen fraflytter, og forretninger og huse ender tomme, står en ensom højskole tilbage uden det naboskab og den kontekst, der skabte den.

Fortsætter afviklingen af bopælstilknytningen, vil højskolerne fortsat ligge derude i landskabet, hvor de gennem 178 år er rejst af aktive borgere på egnen. Eleverne er der døgnet rundt. Men en del af højskolens sjæl mangler. For forstanderen og lærerne er kørt hjem.

Selvfølgelig kan man arbejde på en højskole, hvis man bor 90 kilometer væk. Men er det sådan en slags højskoler, vi vil have, og skal denne udvikling virkelig fortsætte med de konsekvenser, vi beskriver? Er det dét, man vil fra FFD’s bestyrelses side? Er det den udvikling, skoleformen ønsker?

jan 12

Love0

Livets skole

By Mads Rykind Årsskrift 2022

Grundtvig kaldte højskolen for ”livets skole”. Hvad ligger der i det, og hvordan skal højskolernes formålsparagraf om livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse forstås i en nutidig sammenhæng? Det giver forstander Mads Rykind-Eriksen sit bud på i sin velkomsttale til det forårshold, som netop er startet på Rødding Højskole.

Artiklen har været bragt som kronik i Flensborg Avis den 5. februar 2022.

Kære elever, kære forårshold. Hjertelig velkommen til Rødding Højskole!

Vi har med forventning og spænding set frem til at modtage jer. Selvom vi har prøvet det før – nogle af os mange gange – er vi alligevel spændt. For hvem er I, og hvordan vil I sætte jeres præg på dette forårshold? Spændingen er sandsynligvis gensidig. Også I må sidde med sommerfugle i maven og tænke: ”Hvem er de hundrede andre, som jeg på et fremmed sted skal dele liv og dagligdag med de næste måneder?”

At tage på højskole er et eksperiment. I træder ind i en ny verden. I skal møde nye mennesker, bo sammen med nogen, I ikke kender, have fag, I måske aldrig har haft før, og opleve en landsdel, hvor I måske aldrig har været. I vil erfare, at samværet med hinanden, med os lærere og andre ansatte ikke bare sker i undervisningen, men også udenfor, over kaffen, til måltiderne og om aftenen, når vi sidder i dagligstuen, i værkstederne – eller hvor vi ellers mødes.

Det særlige ved højskolen er, at den er eksamensfri. Med andre ord har I valgt en skoleform, hvor man lærer af lyst og ikke af pligt, fordi der er en eksamen, man skal op til. Tænk, kun at lære af lyst! Det er utroligt inspirerende og motiverende, når man brænder for noget og kan arbejde med det både dag og nat – og sammen med andre.

I vil opleve, at det at være på højskole ikke bare drejer sig om at lære nyt, at blive fagligt dygtigere, og forhåbentlig – hvis I ikke allerede ved det – finde ud af, hvilken uddannelse I kunne tænke jer at starte på. Højskole er meget mere. Højskole er fællesskab, at møde andre, der tænker anderledes end en selv, at få nye ideer, at prøve grænser af; højskole er at få udvidet sin horisont, højskole er dannelse, højskole er at blive klogere på sig selv, på andre, og den verden vi er en del af.

Vi på højskolen har tårnhøje ambitioner. Vi ønsker at give jer en menneskelig ballast med herfra, så I ikke risikerer at blive blæst omkuld i jeres eget liv eller farer vild i fællesskabet. Vi vil skabe livsduelige mennesker, selvom vi hver især har vores at slås med – såsom angst, stress, depression, følelsen af ikke at slå til og bekymringer i det hele taget – ja, så er målet, at I i løbet af opholdet vil få øjnene op for livets storhed, som vi synger det med Jens Rosendal i ”Du kom med alt det der var dig”, hvor det lyder: ”… at livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær”.

Derfor er det også, at Grundtvig kaldte højskolen ”livets skole”. Det at gå i skole, hvad enten det er børne-, efter- eller højskole, er så meget mere end ”blot” at tilegne sig viden og en række færdigheder. Skolen for livet skal gøre den enkelte i stand til at mestre livet og få øjnene op for underet: at verden er skabt, at jeg er sat i denne verden – med den udfordring, at der ikke er fulgt nogen brugsanvisning med til, hvordan jeg skal leve og håndtere livet som menneske. Det er vores livsopgave hver især, og det er vores håb, at højskoleopholdet og den livsoplysning, I får her, vil give jer inspiration og afklaring til at finde den vej i livet, I vil gå.

I højskolernes formålsparagraf står der også, at vi skal give ”folkeoplysning”. Hvad menes der med det? Ja, man kan starte med at spørge sig selv, hvad det vil sige at tilhøre et ”folk”. I daglig tale bruger vi ordet ”folk” om det danske folk, det svenske folk og det tyske folk – som der også står på Rigsdagsbygningen i Berlin: ”DEM DEUTSCHEN VOLKE”.

”Folk” er ikke et ord, vi bruger så ofte. I stedet taler vi mere om kultur: dansk kultur, amerikansk kultur, kinesisk kultur. Kultur handler om det, der binder os sammen, og som gør, at vi kalder os danskere, nemlig sproget, historien, naturen, styreformen, traditionerne, værdierne, vores kristne kulturbaggrund, årstiderne m.v. Det er disse begreber, der danner rammen om vores danske fællesskab, og som vi ønsker at gøre jer endnu mere bevidst om i løbet af jeres højskoleophold. Altså, at I som enkeltindivider ser jer selv fortalt ind i det store fællesskab, og fordi vi nu engang bor i det land, vi kalder Danmark, da det fællesskab som vi kalder det danske folk. Det er viden og bevidstgørelsen om dette fællesskab, vi kalder folkeoplysning.

Den bog, som I sidder med i jeres hænder, og som vi lige har sunget fra, hedder Højskolesangbogen. Det er højskolernes egen sangbog, og dens sange sætter netop ord på livs- og folkeoplysningen. Derfor synger vi fra den hver dag.

I højskolernes formålsparagraf står der også, at I skal have ”demokratisk dannelse” med fra jeres højskoleophold. Og hvad er så det? Demokratisk dannelse handler om at gøre jer bevidst om, hvad det er for en styreform, vi har i Danmark, nemlig den, som vi kalder folkestyre, hvor det er folket og ikke en enevældig konge, en diktator eller et præsteskab, der styrer.

Det ikke er noget naturgivent, at vi har demokrati i Danmark. Demokratiet er ikke noget, der er faldet ned fra himlen. Tværtimod. Demokrati forudsætter engagement. Forud for grundlovens stadfæstelse i 1849 var der nogen, som kæmpede for folkestyrets indførelse. Ligesom der var frihedskæmpere, der under Anden Verdenskrig gav deres liv for, at vi kunne leve i et frit land. I dag behøver vi blot at se til Østeuropa, hvor retsstaten er under pres i Polen og Ungarn.

Demokratisk dannelse handler således om, at hver generation skal forstå, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har demokrati i Danmark, og passer vi ikke på det, risikerer vi, at det smuldrer mellem fingrene på os. Sådan som man kan frygte, det sker i disse år i USA.

Demokratisk dannelse handler også om at tage medansvar for vores fælles fremtid og have vilje og mod til at engagere os i tidens store udfordringer: klimaet, migrationsstrømmene, Europas forhold til USA, og hvordan vi fremtidssikrer vores velfærdssamfund.

Hvis livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er målet, hvad er da midlet? Det er den ganske almindelige hverdag, vi skal have sammen de næste fem måneder. Med undervisning, samtaler over maden, caféaftener, fælles studietur ud i Europa og hovedfagsture ud i den store verden samt ikke mindst samværet og festerne.

Vi har lagt os i selen for at skabe et spændende og godt forår, og lærerne har forberedt sig grundigt. Vi har planlagt en række spændende Rødding-debatter hver onsdag formiddag, hvor vi sætter aktuelle spørgsmål til diskussion. Vi har inviteret en lang række begavede foredragsholdere og dygtige musikere til de ugentlige højskoleaftener. Vi skal på fælles udflugt til Sydslesvig og det danske mindretal, og vi skal til kongernes Jelling og Gudenåens udspring. Vi skal til Vadehavet og overnatte på Mandø, have temauge og arrangere Flors Festival. Ikke mindst skal vi til afstemningsfest i Sønder Hygum for at fejre Sønderjyllands genforening med Danmark, og vi skal markere befrielsen den 4. maj, hvor tidligere udenrigsminister Per Stig Møller taler, og så skal vi fejre grundlovsdag sammen med byen med et stort arrangement.

Det er noget af det, vi har planlagt for jer. Hertil kommer alt det, I finder på. Kig på hinanden herinde – ansatte og elever – det er os, der sammen skal skabe forårsholdet 2022 på Rødding Højskole. Og husk: højskole, det er noget, vi laver sammen!